De seneste par uger har vi både oplevet Sri Lankas strande og dyreliv. Og nu befinder vi os i en helt anden verden – nemlig på 39. etage imellem højhusene i Doha.
Det er dog kun de seneste dage, at vi har været i Qatar. Ellers har vi opholdt i Sri Lanka – her i blandt i Kamburugamuwa på Sri Lankas sydkyst.
Efter at have spist på hotellet de første par dage, tog vi forrige lørdag eftermiddag en tuktuk til Mirissa, der lå ti minutters kørsel fra vores hotel. Her fik Frida og jeg lov til at bade lidt i vores underbukser på stranden. Og bagefter spiste vi på en hyggelig strandrestaurant.
Næste dag var nogenlunde på samme måde. Efter morgenmaden var vi lidt ved poolen og legede på terrassen. Og da jeg havde sovet lur, tog vi igen en tuktuk til Mirissa. Først handlede vi lidt i en lille butik, og derefter spiste vi igen mad på en strandrestaurant – inden vi kørte tilbage for at sove.
Det var også vigtigt at komme ordentlig tid i seng, for næste morgen skulle vi tidligt op for at tage på hvalsafari. Vi blev hentet i en lille bil, og efter at vi havde betalt ved kontoret, blev vi kørt til havnen. Her kom vi på en stor båd – og så var vi endda kun os fire samt et norsk par.
Sejlturen var ret vild med høje bølger, men jeg blev ikke søsyg på samme måde som mor og Frida. Faktisk påvirkede det mig ikke det mindst – og der var heller ikke noget piveri, når jeg blev ramt at sprøjt fra de store bølger.
Efter at have sejlet i lang tid, kom vi endelig til det sted, hvor vi kunne se blåhvaler. Jeg havde fået at vide, at de var kæmpe store – men vi kunne kun se ryggen af dem, så det var ikke så spændende. Faktisk ville jeg hellere sidde med min Nuller og sut.
Da vi havde kigget på hvaler et stykke tid, sejlede vi tilbage igen. Og efter i alt fem timer var vi tilbage i havnen. Herfra blev vi kørt tilbage til vores hotel, hvor vi spiste frokost. Så fik jeg en lur, og resten af dagen blev vi på hotellet, hvor vi også spiste aftensmad.
Efter den hårde dag valgte vi at tage en slappedag næste dag. Efterhånden var vi dog mere på terrassen med vores legetøj end i poolen for at bade. Når man har haft pool de fleste dage i løbet af halvanden måned, så er det altså ikke så nyt og spændende mere.
Om eftermiddagen, efter min lur, var vi alle på stranden. Og så spiste Frida og jeg aftensmad, mens mor og far spiste efter, at vi var lagt i seng.
Næste dag var det så blevet tid til at forlade Kamburugamuwa – i regnvejr. Det havde åbenbart regnet voldsomt om natten, og det var ikke helt overstået næste morgen, da vi kørte videre.
Heldigvis klarede det op på den korte tur, og da vi kom til vores næste hotel i Unawatuna, var det blevet godt vejr igen. Til gengæld var det poolværelse, som vi havde bestilt, ikke ledigt – hvilket mor og far blev ret sure over.
Så de fik sig en lang snak med en mand fra hotellet – men der var ikke så meget at gøre. Så i stedet fik vi et værelse langt fra poolen. Da vi havde stillet vores ting, gik vi (dvs. jeg kørte i klapvogn) til stranden godt ti minutter fra hotellet.
Her spiste vi frokost, og da vi kom hjem igen, var det meningen, at jeg skulle sove middagslur. Men det var efterhånden blevet ret sent, så jeg kunne ikke falde i søvn. I stedet blev vi lidt på værelset, inden vi igen gik til stranden for at spise aftensmad. Den aften kom jeg lidt sent i seng og sov først kl. 20.30.
Næste morgen efter morgenmaden skiftede vi til et lidt bedre værelse. Det lå tættere på poolen og var i to etager – så mor og far sov nedenunder, mens Frida og jeg sov ovenpå.
Jeg var ret træt og fik en tidlig lur, mens mor og far skiftedes til at være hos mig på værelset (mens den anden var ved poolen med Frida).
Da jeg havde sovet tog vi en tuktuk til byen Galle, der lå lige i nærheden. Lige da vi steg ud af tuktuk’en, begyndte det at regne, så vi skyndte os ind på den første restaurant, som vi så. Men det var nu også fint nok, for de havde lækre pizzaer – og for en gang skyld spiste både Frida og jeg op.
Bagefter gik vi lidt rundt i byen og kiggede på butikker – hvor Frida og jeg fik hver en tøjmus. Aftenen sluttede med en tur på en fortmur, der løb hele vejen rundt om byen. Her så vi solnedgang – og fik endnu engang masser af opmærksomhed (denne gang fra nogle lokale drenge).
Og de fik endda lov til at tage fotos af dem sammen med mig – sikkert fordi jeg var for træt til at sige fra. I hvert fald var jeg helt klar til at sove, da vi kom hjem igen.
Hele næste dag tilbragte vi ved poolen (kun afbrudt af min middagslur). Og om aftenen gik vi til stranden for at spise aftensmad. På vejen dertil så vi to skorpioner – hvilket var ret spændende.
Efter tre nætter på to forskellige værelser kunne vi så endelig få vores poolværelse. Så efter morgenmaden skiftede vi endnu engang værelse. Og nu kunne mor og far ligge på en liggestol ved poolen, mens jeg sov middagslur (og Frida spillede iPad på værelset).
Om aftenen gik vi til stranden for at få aftensmad – dog kun til Frida og jeg. For efter at vi var blevet puttet, spiste mor og far selv aftensmad ved poolen lige udenfor. Der gik dog lidt tid, før det kunne spise, for jeg faldt først i søvn kl. 20.30.
Næste dag blev vi også ved poolen det meste af dagen – hvor vi også spiste frokost. Sidst på eftermiddagen tog vi så en tuktuk til en skildpaddefarm i nærheden.
Her var der rigtig mange skildpadder – både stor og små. Det var ret sjovt at se, men det mest spændende var dog, at vi fik lov til at hjælpe med at få nogle helt små skildpadder til at svømme ud i havet.
Først fik vi en balje med 40 små skildpadder. Dem skulle vi løfte op og sætte på stranden, hvorefter de kravlede mod havet – og når bølgen ramte dem, svømmede de selv ud af. Enkelte af dem var dog lidt dovne og måtte hjælpes lidt mere på vej.
Da vi kom tilbage til Unawatuna, spiste vi på en restaurant ved stranden. Og så var det tilbage til hotellet – hvor jeg først sov kl. 20.50.
Vores sidste dag i Unawatuna tilbragte vi på stranden Jungle Beach i nærheden. Egentlig havde mor og far snakket om at gå dertil, men de ombestemte sig – hvilket vist var en meget god idé, da vi kørte lang tid i tuktuk op og ned ad bumpede veje.
Stranden var rigtig fin, og der var næsten ingen bølger, så for en gang skyld kunne jeg bade rigtigt. Bagefter gravede jeg lidt i sandet, inden vi spiste frokost. Da vi skulle hjem, kom vores tuktuk til gengæld ikke som aftalt, så vi måtte vente en hel time i varmen.
Af samme grund blev min lur også forsinket, så det var ikke så meget, at jeg kunne være ved poolen om eftermiddagen. Aftensmaden blev spist på hotellet, og så sov jeg endnu en gang lidt sent.
I tirsdags (for en uge siden) skulle vi så videre til vores sidste stop i Sri Lanka – nemlig Colombo. Vi blev hentet i en minibus, og da jeg sov det meste af vejen helt frem til vores nye hotel, var det en nem køretur.
Vores hotelværelse i Colombo var rigtig stort. Vi havde en stue, et køkken og hele tre soveværelser – så jeg kunne sove på mit helt eget værelse.
Det var dog ikke det eneste gode ved Colombo. De havde også et Pizza Hut i nærheden, så vi kunne få pizza – og lege lidt på deres legeplads. Bagefter handlede vi og fik en is – og så gik vi til poolen.
Poolen på hotellet var rigtig stor, og så var der endda en lille legeplads ved siden af. Aftensmaden blev spist på værelset, og så var det blevet tid til at sove på mit eget værelse.
Næste morgen efter morgenmaden tog vi en tuktuk til en anden del af Colombo. Her kiggede vi i nogle små butikker, inden vi gik et stykke til endnu en anden bydel.
Hvor det første sted havde været stille og roligt, var det andet totalt kaos med masser af mennesker, tuktuk’er og lastbiler. Så her var jeg glad for, at jeg sad trygt i min klapvogn og bare skulle skubbes af sted.
Da vi kom tilbage til hotellet, fik jeg mig en middagslur. Bagefter gik vi ned til poolen, hvor vi også spiste aftensmad.
Om torsdagen gik vi direkte til poolen efter morgenmaden. Her var vi lidt tid, inden jeg skulle sove. Og da jeg vågnede igen, gik turen igen til den nærliggende Pizza Hut for at få sen frokost/tidlig aftensmad.
Bagefter gik vi til en nærliggende park, hvor der var en legeplads. Her var dog fyldt med skolebørn, så det var alt for vildt for Frida og jeg. I stedet gik vi en tur rundt i parken.
Her så vi bl.a. nogle træer, der var fyldt med flagermus. Og lidt senere kom vi også forbi et lille akvarium. Inden vi kunne komme derind, skulle vi dog lige snakke med en masse skolebørn, som havde omringet os.
Turen i parken sluttede ved legepladsen, der i mellemtiden var blevet mere rolig. Herfra så vi også de mange flagermus lette fra træerne – hvilket var et imponerende syn. Da det begyndte at regne lidt, besluttede vi os for at gå tilbage til hotellet. Her så vi en smule tv, inden det var tid til at komme i seng.
Den sidste dag i Colombo lavede vi ikke så meget. Efter morgenmaden var vi ved poolen. Så sov jeg middagslur, og bagefter gik vi igen til poolen, hvor vi også spiste tidlig aftensmad. Tilbage på værelset pakkede mor og far vores ting, inden vi skulle sove.
I lørdags vågnede jeg så allerede kl. 5.15 ved at mor og far rumsterede rundt. Vi skulle åbenbart tidligt af sted, og allerede kl. 6 sad vi i en minibus, der skulle køre os til lufthavnen.
Heldigvis tog turen kun en halv time, så ingen af os blev køresyge. Indcheckningen i lufthavnen gik også nemt, men da vi skulle igennem paskontrollen, var der problemer med mors pas. Tilsyneladende stod hun på en liste over forbrydere, men efter at vi havde ventet på et kontor lidt tid, blev forviklingerne klaret – og hun blev ikke sat i fængsel.
Så selvom det havde taget lidt ekstra tid, var der alligevel tid til lidt morgenmad, inden vi skulle med vores fly til Doha. Turen dertil tog godt 4,5 timer, og på vejen fik jeg sovet en smule.
I Doha kom vi igennem paskontrollen og fik vores bagage, inden vi tog en taxa til vores nye hotel. På hotellet var vores værelse ikke helt klar, så vi fik lidt frokost (et Happy Meal til Frida og jeg) i et stort shoppingcenter, der lå i forbindelse med hotellet.
Værelset – eller lejligheden, som det rent faktisk var, var nu værd at vente på. Far havde bestilt en lejlighed med to soveværelser, men de havde opgraderet os til en treværelses lejlighed.
Faktisk var den så stor, at jeg kaldte den for et ”prinsesseslot”. Udover de tre soveværelser (hvor vi faktisk kun bruger de to), er der også hele fire toiletter, en stue og et køkken. Den er større end vores lejlighed derhjemme – og så ligger den endda på 39. etage med en fantastisk udsigt.
Resten af dagen slappede vi af på værelset. Og kl. 19 blev vi lagt i seng. Men her var vi også godt trætte, for på grund af tidsforskellen, var klokken for os rent faktisk 21.30 (Sri Lanka tid). Jeg sov da også med det samme – hvilket var noget usædvanligt.
Næste morgen vågnede jeg klokken 5.20. Og så spillede jeg lidt iPad sammen med Frida (som allerede var vågen), mens mor og far sov videre. Morgenmaden spiste vi i lejligheden, inden vi gik en tur i centeret – hvor vi også fik frokost.
Efter jeg havde sovet lur, legede jeg lidt i lejligheden, inden vi gik en tur ned til poolen. Senere hentede mor mad i centret, som vi spiste i lejligheden. Og så var det tid til sove – og endnu engang faldt jeg i søvn ret hurtigt.
I går morges vågnede jeg så allerede kl. 4 – samtidig med Frida. Hvem som vækkede hvem ved vi ikke helt, men mor og far syntes, at det var lidt for tidligt. Derfor prøvede de også at få mig til at sove lidt mere – hvilket ikke lykkedes.
Resultatet var, at jeg nok var lidt mere sur og hysterisk, end jeg plejer – i hvert fald indtil jeg havde fået min lur (efter vi havde været en tur i centret for bl.a. at spise frokost). Dagen sluttede med en kort tur til poolen, inden vi spiste aftensmad i lejligheden.
I morges skulle vi så se lidt af Doha. Derfor tog vi en taxa til en nærliggende souq. Her gik vi rundt og kiggede på en masse butikker.
Det mest spændende var området med salg af dyr. Her var der mange forskellige dyr til salg – fra papegøjer og undulater til kaniner og kattekillinger. Og man kunne ae en masse af dem – dog ikke papegøjerne, der til gengæld kunne sige ”hello”.
Vi spiste også frokost i souq’en, hvorefter vi tog en taxa tilbage til vores hotel – og til en middagslur for mit vedkommende.
Efter jeg havde sovet, var vi en tur i centeret for at købe et ur til Frida. Her købte vi også aftensmad, som vi tog med hjem for at spise. Og nu er det så blevet tid til at sove.
